top of page
Anker 1
Vedtægter
 
§1. Navn og hjemsted

1.1.   Valgmenighedens navn er Ølgod Valgmenighed.

1.2.   Valgmenighedens har hjemsted i Varde kommune.

1.3.   Det er en menighed i folkekirken oprettet i henhold til lov nr. 797 af 24. juni 2013 om lov om valgmenigheder 

(valgmenighedsloven).

§2. Bekendelsesgrundlag

 

2.1   De bibelske skrifter som Guds inspirerede og urokkelige ord som eneste kilde og norm for kristen lære og liv.

2.2   Den danske folkekirkes evangeliske- lutherske bekendelse som sand og forpligtende tolkning af de bibelske skrifter og anvendelse

af sakramenterne.

2.3.  Menigheden anser "Odense erklæringen om kirkens tro" af 27. august 2006, som en tydelig og nutidig formulering af kirkens tro

og bekendelse.

§3. Formål 

3.1.   Er at virke til evangeligets fremme ved en sand forkyndelse af Gud Ord til personlig tro og kristen livsførelse.

3.2.   Valgmenigheden kan efter gensidig dialog med missionsforeningerne i baglandet være samarbejdende, supplerende og

støttende i missionsfremmende aktiviteter.

§4. Medlemskab

4.1.   Enhver, som kan tilslutte sig §2 og §3, kan optages som medlem ved at henvende sig til valgmenighedens præst og anmode om

optagelse i valgmenigheden.

4.2.   Hjemmeboende børn under 18 år omfattes af medlemskabet. Dog skal børn, når de fylder 18 år, give deres samtykke.

4.3.   Som medlem betaler man et medlemskontingent, som fastsættes på generalforsamlingen.

4.4.   Derudover forventes et medlemsbidrag (kontingent inkl.) svarende til mindst den sparede kirkeskat.

4.5.   Medlemskab medfører ikke på nogen måde ret til andel i menighedens formue.

4.6.   Udmeldelse af valgmenigheden sker ved skriftlig anmodning til præst eller bestyrelses formand.

4.7.   Hvis et medlem i tale eller færd modarbejder valgmenighedens bekendelsesgrundlag §2, kan bestyrelsen fratage medlemmet sit

medlemskab.

§5. Generalforsamling

5.1.      Generalforsamlingen afholdes hvert år inden udgangen af marts måned. 

5.2.      Her fremlægges og godkendes beretning og det reviderede regnskab for foregående regnskabsår samt fremlægning af budget

  for indeværende regnskabsår.

5.3.      Regnskabsåret følger kalenderåret.

5.4.      Generalforsamlingen er beslutningsdygtig, når den er bekendtgjort 5 uger i forvejen i dagspressen, eller på anden måde skriftligt

  over for alle medlemmer.

5.5.      Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal mindst indeholde følgende punkter:

Velkomst og indledning

  1. Valg af dirigent og referent

  2. Beretning ved bestyrelsesformand

  3. Beretning ved præsten

  4. Fremlægning af regnskab til godkendelse

  5. Budget til orientering

  6. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter

  7. Valg af revisor

  8. Behandling af indkomne forslag

  9. Evt.

5.6.      Forslag til valg som bestyrelsesmedlem og indkomne forslag efter punkt 8 skal være bestyrelsen i hænde mindst 4 uger før

  generalforsamlingen.​

5.7.      Dagsorden udsendes 2 uger før generalforsamlingen til medlemmerne.

5.8.      Kandidaterne skal spørges, om de er villige til at opstille.

5.9.      Ethvert medlem over 18 år har stemmeret.

5.10.   Generalforsamlingen er øverste myndighed i alle valgmenighedens anliggender.

5.11.   Den årlige generalforsamling vælger en bestyrelse på 5 medlemmer.

5.12.   Valget gælger for 2 år, idet der hvert år afgår henholdsvis 2 eller 3 medlemmer. Ved første ordinære generalforsamling afgår 2 

  bestyrelsesmedlemmer ved lodtrækning.

5.13.   Genvalg kan finde sted 4 gange, så et medlem kan sidde i bestyrelsen i alt i 5 perioder.

5.14.   Der vælges desuden 2 suppleanter til bestyrelsen. Suppleantvalget gælder for 1 år.

5.15.   Der vælges desuden 2 revisorer, der afgår skiftevis hvert andet år. Genvalg kan finde sted.

5.16.   Regnskabet skal være påtegnet af en registreret eller statsautoriseret revisor.

5.17.   Valgmenighedens præst deltager uden stemmeret.

5.18.   Valgmenighedens præst er ikke valgbar til bestyrelsen.

5.19.   Valg af bestyrelsesmedlemmer skal foregår ved skriftlig afstemning. Pointmedtoden benyttes.

5.20.   Andre beslutninger skal foregå ved skriftlig afstemning, såfremt dirigenten eller et medlem ønsker dette.

5.21.   Personer, som tegner sig for et årlig bidrag til valgmenigheden uden at være medlemmer af denne, har adgang til

  generalforsamlingen, dog uden stemmeret.

5.22.   Generalforsamlingens beslutninger træffes ved simpel stemmeflerhed, med mindre andet følger af nærværende vedtægter.

5.23.   Hvert medlem har én stemme.

§6 Ekstraordinær generalforsamling

6.1.     Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når mindst 2 af bestyrelsen eller mindst 25% af medlemmerne ønsker det.

6.2.     Anmodning om ekstraordinær generalforsamling skal ledsages af forslag til dagsorden.

6.3.     Efter modtagelse af anmodning om ekstraordinær generalforsamling skal bestyrelsen inden 3 uger indkalde til ekstraordinær

  generalforsamling i overensstemmelse med §5.

§7 Bestyrelsen

7.1.     Bestyrelsen har det overordnede ansvar for valgmenigheden i alle forhold. 

7.2.     Bestyrelsen vælger af sin midte: formand, næstformand og kasserer, sidste kan dog udpeges blandt de øvrige medlemmer.

7.3.     Såfremt kasseren ikke er medlem af bestyrelsen kan vedkommede anmode om at deltage i bestyrelsens møder - dog uden

  stemmeret.

7.4.     Valgmenighedens præst kan ikke udpeges til kasserer.

7.5.     Præsten deltager i bestyrelsesmøderne uden stemmeret.

7.6.     Bestyrelsen kan uddelegere daglig ledelse til præsten.

7.7.     Bestyrelsen er ansvarlig for, at der bliver ført regnskab, og at der føres kontrol med at frivillige bidrag indføres i regnskabet.

7.8.     Bestyrelsen er ansvarlig for, at de frivillige bidrag til valgmenigheden anvendes til driften, og at de indsamlede midler ved

  gudstjenesterne går til de besluttede formål.

7.9.     Bestyrelsen udpeger to personer, som har ansvar for tømning og optælling af indsamlede midler ved gudstjenester. Disse

  indsamlede beløb indtægtsføres i indsamlingsbog/protokol, som underskrives af de to personer. 

  Beløbene afleveres til valgmenighedens kasserer, der udsteder kvittering.

  Kasseren indsætter midlerne på valgmenighedens konto i pengeinstitut.

7.10.   Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden, og bestyrelsesmøde afholdes, når formanden finder det fornødent, eller når 2

  bestyrelsesmedlemmer kræver det.

  Indkaldelse finder sted skriftligt med angivelse af dagsorden.

  Over bestyrelsesmøderne føres forhandlings-/beslutningsreferat, som underskrives af bestyrelsen. 

7.11.   Bestyrelsen træffer beslutning ved simpel stemmeflerhed, men er kun beslutningsdygtig, når mindst 4 af

  bestyrelsesmedlemmerne er til stede.

7.12.   Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende. 

§8 Tegningsregel

8.1.     Valgmenigheden tegnes af 3 bestyrelsesmedlemmer i forening, dog skal det ene bestyrelsesmedlem være bestyrelsens

  formand eler næstformand.

8.2.     Ved leje, salg og pantsætning af fast ejendom tegnes valgmenigheden af den samlede bestyrelse. 

§9 Præsteansættelse/Pæstens funktion

9.1.     Generalforsamlingen ansætter præsten efter indstilling fra bestyrelsen.

9.2.     Præsten kan afskediges, hvis bestyrelsen med mindst 3 bestyrelsesmedlemmer giver indstilling herom til generalforsamlingen,

  og denne tiltræder afskedigelsen med mindst 2/3 flertal blandt de fremmødte medlemmer.

9.3.     Præsten er teologisk forpligtet på §2 og §3 og han skal sikre menighedsomsorgen.

9.4.     Præsten har ansvar for at lede gudstjenesterne, forkynde ordet, forvalte dåb og nadver og varetage kirkelige handlinger. Når

  andre end præsten leder gudstjenesten og forkynder ordet, sker det på præstens anmodning og ansvar.

9.5.     Præsten er ansvarlig for opbevaring af fortegnelser over dåb, konfirmationer, vielser og begravelser foretaget i menigheden

  samt udstedelse af attester. 

9.6.     Præsten er underlagt tilsyn fra Evangelisk Luthersk Netværk (ELN) og samarbejder i menighedsfællesskabet under ELN.

§10 Hæftelse

10.1.   For valgmenighedens forpligtelser hæfter valgmenigheden med valgmenighedens formue. 

10.2.   Ved medlemskabets ophør eller ved dødsfald løses medlemmet eller dets bo fra dets forpligtelser overfor valgmenigheden og

  har heller intet krav overfor menigheden eller andel i dens aktiver.

§11 Ændring af vedtægterne

11.1.   Disse vedtægter kan ændres, når mindst 2/3 af de fremmødte medlemmer på to på hinanden følgende generalforsamlinger

  med mindst 6 ugers mellemrum, stemmer herfor. 

§12 Ophør

12.1.   Skulle forholdene udvikle sig sådan, at det skønnes umuligt eller ikke ønskeligt at fortsætte valgmenighedens drift, kan to på

  hinanden følgende generalforsamlinger med mindst 6 ugers mellemrum træffe bestemmelse om ophør, når mindst 2/3 af de   

  fremmødte medlemmer stemmer herfor.

12.2.   Valgmenighedens formue skal de tilgå Evangelisk Luthersk Netværk, Ringkøbing CVR: 31705347.

Revideret d. 13 december 2022

Persondatapolitik
1. Håndtering af persondata

 

Denne korte persondatapolitik har til formål at give et tydeligt overblik over, hvordan Ølgod Valgmenighed (herefter kaldet ØVM) håndterer persondata. ØVM er i den forbindelse det dataansvarlige organ, så hvis du finder forhold i denne politik eller omkring ØVM’s håndtering af persondata, som du ikke kan acceptere, opfordres du til at kontakte:

 

Dataansvarlig for Ølgod Valgmenighed:

Formand for ØVM

Mailadresse og tlf.nr. findes på hjemmesiden

Klik her

 

1.1. Hvorfor indsamler vi og behandler personoplysninger?

 

ØVM indsamler de oplysninger, der er nødvendig af hensyn til administration i forhold til økonomiske bidrag, skatteindberetning, løn- og pensions-forhold samt til at håndtere ØVM’s berettigede interesse i at koordinere de frivilliges tjenester med henblik på opfyldelse af ØVM’s formål.

 

1.2. Hvilke personoplysninger indsamler vi og hvorfra?

 

Navn, adresse, e-mailadresse, telefonnumre, CPR-numre,.

Registrerings- og kontonummer anvendes i begrænset omfang og kun ved samtykke.

Oplysninger om dåb, vielse, begravelse, ansættelsesforhold for ØVM’s ansatte samt oplysninger om de frivilliges tjenester i ØVM.

Vi anmoder om Børneattest, hvis man underviser konfirmander eller medvirker i Børnekirken.

Oplysningerne indsamles i forbindelse med

  • ansøgning om medlemskab i ØVM og kirkelige handlinger

  • data om bidragydere, der ikke er medlem af ØVM

  • ansættelse i ØVM

  • engagement i frivillige tjenester i ØVM

                            

1.3. Opbevaring og sletning af personoplysninger

Data om medlemskab opbevares forsvarligt hos formanden og præsten. Med ’forsvarligt’ forstås, at data i fysisk form opbevares i et aflåst skab, og elektronisk data opbevares i et sikret Pc-program med kode, der varetages af kassereren og økonomisekretæren.

Data om deltagelse i udvalg / arrangement opbevares hos formand / bestyrelsesmedlem / leder af aktuelt udvalg eller arrangementet. Data slettes igen, når de ikke længere tjener et formål.

Vi opbevarer dataene indtil udmeldelse. Derefter slettes alle data, bortset fra navnet. Navnet vil vi gerne beholde af historiske hensyn, så vi kan følge udvikling i, hvor mange medlemmer vi har haft de enkelte år. Hvis nogen ikke ønsker at stå på denne historiske medlemsliste, sletter vi også gerne navnet på baggrund af en anmodning. Herefter erstattes navnet af NN + et tal.

Dog opbevares oplysninger om fradragsberettigede bidrag i overensstemmelse med den til enhver tid gældende lovgivning.

1.4. Videregivelse af persondata

 

Vi forbeholder os ret til at dele kontaktoplysninger (tlf.nr., e-mail- og postadresse) med andre medlemmer, når det vurderes hensigtsmæssigt, fx i forbindelse med planlægning af arrangementer, og til formål der har til hensigt at fremme ØVM’s formål.

Vi er opmærksomme på, at persondata kun bør deles via sikre linjer, hvilket medlemmer opfordres til at være opmærksomme på.

 

1.5 Billeder på Hjemmesiden

 

Situationsbilleder i forbindelse med gudstjenester og arrangementer i ØVM kan blive lagt på Hjemmesiden.

Efter forudgående aftale desuden fotos af ansatte, bestyrelsesmedlemmer og frivillige med faste opgaver v. gudstjenesten.

Man kan til enhver tid henvende sig til præst eller formand, hvis man ønsker billeder fjernet fra Hjemmesiden.

 

2. Samtykke

 

De nævnte personoplysninger behandles af ØVM uden samtykke, idet formålet med oplysningerne vurderes indenfor et eller flere af følgende:

  • En kontrakt med den registrerede

  • Den dataansvarliges retlige forpligtelser

  • Den registreredes eller en anden fysisk persons vitale interesser.

  • En opgave i samfundets interesse eller offentlig myndighedsudøvelse

  • En legitim interesse, som ikke overgås af den registreredes interesser eller rettigheder.

 

Samtykke udbedes i forbindelse med tjenester, hvor dette specifikt kræves.

 

3. Sikkerhed og indsigt

 

Du har ret til at få indsigt i, hvilke oplysninger ØVM opbevarer om dig. Såfremt du måtte ønske det, skal du rette henvendelse til ØVM - jvf. pkt. 1.

I tilfælde af en læk i vores database, kontaktes Datatilsynet senest 72 timer efter konstatering af bruddet, og de involverede personer orienteres hurtigst muligt.

Afhængigt af, hvad der er sket, vil vi forholde os til det, minimere skaden og gøre vort bedste for at udbedre.

 

4. Behandleraftaler

 

Vi har pt. indgået behandleraftaler med 2 virksomheder:

WinKas.PRO i forhold til vores bogføringssystem. Deres system behandler data vedr. medlemsregistrering, medlemsbidrag og gavebidrag.

DataLøn fra Bluegarden A/S, som behandler data i forbindelse med udbetaling af løn.

 

5. Cookies

 

På vores Hjemmeside gøres der brug af cookies til at indsamle webstatistik. En cookie er en lille tekstfil, der sendes fra vores server til din browser og lagres på din computers harddisk eller dit mobile device. Cookies indeholder ikke personoplysninger såsom e-mailadresser og bruger-id.

 

6. Offentliggørelse

 

Den til grundlæggende persondatapolitik kan til enhver tid udleveres ved henvendelse til den dataansvarlige. Se under pkt. 1.

 

 

Persondata-politikken er revideret og offentliggjort d. 06-04-2021

Retningslinje for håndtering af krænkende adfærd i Ølgod Valgmenighed

 

Formål

Formålet med retningslinjen er at forebygge krænkende adfærd, samt at beskrive, hvordan en mulig hændelse, håndteres i Ølgod Valgmenighed.

 

Definition af krænkende adfærd

Ligebehandlingsloven: Der foreligger sexchikane, når der udvises enhver form for uønsket verbal, ikke verbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner med det formål eller den virkning, at krænke en persons værdighed, navnlig ved at skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima.

Det er en krænkende adfærd, når barnet/den unge inddrages i seksuelle handlinger, som han/hun udviklingsmæssigt ikke er i stand til at forstå, og som barnet/den unge derfor er ude af stand til at give et kvalificeret tilsagn om at ville være med til eller ej.

Der er tale om et seksuelt overgreb, når et medlem i menigheden - ansat eller frivillig - udnytter sin stilling eller position til at tilfredsstille egne seksuelle behov. Seksuelle overgreb er klart defineret i den gældende straffelov.

Andre krænkelser defineres i denne sammenhæng som fx et klap i numsen, visning af nøgenbilleder eller ved upassende / seksualiseret sprogbrug.

Her kan også være tale om, at en leder eller medarbejder udnytter sin stilling eller position til at overskride den andens grænser gennem manipulation eller direkte tvang til handlinger, som ligger uden for gældende retningslinjer i kirken og samfundet i øvrigt.

Det er i øvrigt strafbart at have nogen form for seksuel omgang med børn og unge under 18 år, hvis man har status som underviser, opdrager eller har en overlegenhed i kraft af alder og status. Det vil sige den position, som en medarbejder har i forhold til børn/unge i kirken.

 

Forebyggelse

  • Det er til enhver tid ledelsens ansvar at gældende lovgivning overholdes (bl.a. at indhente børneattester)

  • Det er medarbejderens opgave at være opmærksom på individuelle grænser og at vælge aktiviteter, som tager hensyn til behovet for intimsfære og højere grad af blufærdighed. Et knus kan eksempelvis opfattes forskelligt af medarbejderen og barnet/den voksne; og ironi, sarkasme eller indforståede bemærkninger kan blive opfattet som mobning.

  • Ved samtale eller lignende med børn – er det en god idé, hvis muligt, at medarbejderen bliver i rummet sammen med de andre børn – og evt. trækker sig hen til et hjørne.

  • Ved toiletbesøg bør medarbejderen ikke låse sig inde på toilettet med barnet, men stå udenfor med åben dør/dør på klem.

  • Medarbejderen bør undgå at være alene med børn på afsides steder.

  • Hvis medarbejderen er nødt til at være alene med et barn/en ung, er det en god idé, at en anden leder er orienteret.

 

Identificering

Hvis der er mistanke om krænkende adfærd, skal der reageres med det samme. 

 

Den krænkede (særligt ift. voksne)

Det kan være svært at afgøre, om der er tale om flirt eller chikane. 

Det er afgørende, at den, der føler sig krænket, har sagt fra og gjort opmærksom på, at handlingen er uønsket og ubehagelig. Hvis den krænkende person ikke respekterer dette og ændrer sin adfærd, er der tale om chikane. 

Det er en god idé for den krænkede at gemme eventuelle beviser (fx sms’er, mails, breve mv.)

 

Det er en god idé, at den krænkede ikke er alene om at afklare, om der er tale om sexchikane/overgreb. Hvis man føler sig krænket, bør man, alt efter situationen, først henvende sig til en fortrolig. 


 

Håndtering

  • Hvis man er blevet krænket/har overværet en krænkelse, er det vigtigt, at man kontakter præsten eller formanden i bestyrelsen hurtigst muligt, så man kan få den rette hjælp, og overgrebene kan blive stoppet.

  • Ved mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb eller andre forhold, der er i direkte modstrid med gældende lovgivning, SKAL de sociale myndigheder og evt. politi involveres. Hvis der er tvivl, så spørg myndighederne.

  • Ved mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb og enhver anden form for krænkelse/grænseoverskridende handling mellem voksne og børn, SKAL menighedens bestyrelse og menighedens åndelige vejleder involveres, så de kan træde til med nødvendig opfølgning både ift. den / dem, der har været udsat for krænkelsen og ift. den, der har begået krænkelsen.

  • Den mistænkte skal straks gøres bekendt med anklagen og det uacceptable i adfærden. 

  • Bestyrelsen sikrer straks, at krænkelserne ikke fortsætter, og at krænkeren drages til ansvar.

  • Bestyrelsen vurderer i hvert enkelt tilfælde, om der er behov for at træffe særlige forholdsregler. Det kan f.eks. være fritagelse fra enkelte eller flere opgaver.

  • Den ramte person får hurtigst muligt tilbudt den fornødne hjælp til medicinsk og psykologisk restituering. Hvis der er tale om en mulig lovovertrædelse, tilbydes den ramte person hjælp til politimæssig, retlig eller anden opfølgning på krænkelsen.

  • Hvis menigheden eller dele heraf er bekendt med krænkelsen, og hvis krænkelsen har skabt utryghed eller anden form for uro, overvejer bestyrelsen, hvordan dette tackles på bedst mulige måde.

  • Menighedens bestyrelse vil arbejde for, at krænkeren (og evt. dennes nærmeste), tilbydes vejledning/sjælesorg eller lignende.

  • Det er desuden bestyrelsen, der har ansvar for kontakt til fx pressen, hvis det bliver relevant.

Anker 3
Anker 2
bottom of page