
Konfirmation
At blive konfirmeret er et stort højdepunkt i et ungt menneskes liv. Det er også et højdepunkt for os i menigheden at se et ungt menneske sige ja til den pagt, som Gud indgik i dåben!
Hvem kan blive konfirmeret i Ølgod Valgmenighed?
Alle kan modtage konfirmandundervisning og blive konfirmeret i Ølgod Valgmenighed.
Hvis konfirmanden og den ene eller begge forældre er medlem af Ølgod Valgmenighed eller folkekirken, er konfirmationen gratis. Hvis ikke, modregnes et beløb på 2500kr.
Bliver man konfirmeret hos Ølgod Valgmenighed, oprettes man automatisk som medlem, med mindre man aktivt har frameldt det.
Konfirmantundervisning
Ønsker du at blive konfirmeret i Ølgod Valgmenighed, kan du tilmelde dig konfirmandundervisning hos præsten.
Alle medlemmer, som skal påbegynde 7. klasse efter sommerferien og elever på Ølgod Kristne Friskole, kontaktes af præsten før sommerferien med spørgsmål, om man ønsker at deltage i undervisningen.
Undervisningen er en spændende blanding af fortælling, samtale, praktiske aktiviteter, bibellæsning, udflugt og meget mere. Når du går til konfirmandundervisning, er der en forventning om at deltage i menighedens gudstjenester samt medvirke med praktiske opgaver ved gudstjenesterne i løbet af året.
Konfirmandundervisningen strækker sig fra september til maj og afholdes i Bethania, Vestergade 11, Ølgod.
Tidspunktet for undervisningen besluttes fra år til år.
Konfirmantindskrivning
Den sidste søndag i august inviteres kommende konfirmander og forældre til konfirmandindskrivning efter gudstjenesten. Der sendes en invitation ud med tid og sted før sommerferien.
Konfirmation
Konfirmationer i Ølgod Valgmenighed ligger de kommende år (fjerde lørdag efter påske kl. 10.00 i Ølgod Kirke).
2027: 24. april
2028: 13. maj
2029: 28. april
2030: 18. maj
2031: 10. maj
Det er muligt at aflevere telegrammer i våbenhuset en time før og under konfirmationen.